Billede
Billede
Billede

#Patient18 – fremtidens sundhedsvæsen – visioner for patientsikkerheden

Det næste sundhedsvæsen er lige om hjørnet. Supersygehuse, det næste nære sundhedsvæsen, den næste digitalisering, ny styring og gammel økonomi.

Patientsikkerhedskonferencen 2018 satte fokus på fremtiden – og på fremtidens kompetencer i forhold til ledelse og styring af sundhedsvæsenet, systematiske forbedringer og kulturforandringer, som skal styrke patientsikkerheden. Vi samler inspirerende oplægsholdere, danske og internationale  – og skaber netværk om forbedringer og patientsikkerhed. Kom og vær med!

Hvis du ønsker adgang til en præsentation fra konferencen, kontakt os venligst på info@patientsikkerhed.dk

 

Billede

Keynote: Smitsomme sygdomme i sundhedsdækningen

Har medierne et medansvar for patientsikkerheden?

– Når danske medier skriver eller laver radio og tv om sundhed og sygdom, har vi så et særligt ansvar for varsomhed med dokumentationen, grundighed med afsøgningen af kilder og cases og omhu med formidlingen af indholdet i det hele taget? Ja, det har vi, skrev Lisbeth Knudsen for nylig i Mandag Morgen, hvor hun er ansvarshavende chefredaktør og direktør.

Lisbeth Knudsen er en af de mest markante skikkelser i dansk journalistik de seneste 25 år. Nu foreslår hun et charter for sundhedsjournalistikken. En form for etisk charter, som medierne frivilligt kan tilslutte sig. Hendes forslag kommer bl.a. på baggrund af de konsekvenser, sundhedsjournalistikken kan have for patientsikkerheden.

Billede

Session: Stærkere værdier og økonomi

Værdibaseret styring er på dagsordenen, og i løbet af 2018 skal tankerne om et nyt styringssystem gøres til virkelighed. Hele 15% af sundhedsudgifterne anvendes til at håndtere fejl og skader – det viste en OECD-rapport i 2017.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed og VIVE er gået sammen om en dansk version af OECDs rapport. Vi vil bl.a. identificere de patientsikkerhedstiltag, der har den største effekt – også på økonomien. Sammen udbydes en session med bl.a. oplæg fra OECD og fra Jacob Kjellberg, VIVE.

Billede
Billede
Billede

Carina Rendbæk

Projektkoordinator / Project Coordinator

Konferencer, læringsseminarer, webinarer, videokonferencer, virtuelle arrangementer, uddannelser og kurser

T

(+45) 29701981

Læs mere her