Rapporten er et oplæg til den skotske regering med borgernes ønsker til et fremtidigt sundhedsvæsen.
Af Charlotte Frendved
Sundhedsvæsenet skal nu til at genetablere sig efter det første år med COVID-19-pandemien, og det giver en unik chance for at gentænke, redesigne og forny sundhedsvæsenet, så det i højere grad imødekommer befolkningens ønsker og behov. Det er budskabet i en ny rapport Health, Wellbeing and the COVID-19 Pandemic: Scottish Experiences and Priorities for the Future, som er et oplæg til den skotske regering.
Health, Wellbeing and the COVID-19 Pandemic: Scottish Experiences and Priorities for the Future
– Rapporten taler direkte ind den skotske regerings fornyelsesprogram, siger Irene Oldfather, leder af organisationen Health and Social Care Alliance, der har udarbejdet rapporten. Den skotske regering lancerede i september 2020, efter første fase af COVID-19-pandemien, et nyt strategiprogram: Protecting Scotland – Renewing Scotland, som anerkender, at der er brug for en genopretning efter pandemien, men det skal ikke være tilbage til business as usual. Regeringen vil bruge pandemien som afsæt for fornyelser på en lang række områder, fx beskæftigelse, klima og sundhedsvæsen.
Protecting Scotland – Renewing Scotland
Organisationen Health and Social Care Alliance, der står bag den nye rapport, er en sammenslutning af offentlige og private aktører inden for sundheds- og socialområdet og strategisk samarbejdspartner med den skotske regering. Rapporten bygger på en omfattende indsamling af erfaringer fra borgere, frivilligorganisationer, ngo’er, forskningsinstitutioner og fra det offentlige skotske sundhedsvæsen, de skotske NHS’er (National Health Services).
– I alt har over 1.000 personer bidraget gennem survey, virtuelle møder og interview, fortæller Irene Oldfather.
Se Irene Oldfathers samtale med den nyudnævnte direktør for NHS Scotland, Caroline Lamb
Første del af rapporten beskriver borgernes oplevelser af sundhedsvæsenet i forbindelse med COVID-19-pandemien. Ligesom alle andre steder i verden har pandemien i Skotland skabt problemer med adgangen til sundhedsvæsenet – både for patienter og pårørende – og problemer med kommunikationen. Og ikke overraskende har disse problemer i særlig grad berørt borgere, som i forvejen var sårbare, fx psykisk syge, borgere med handikap, ældre osv.
Men der har også været positive oplevelser og erfaringer, der kan bygges videre på. Fx har den øgede brug af videokonsultationer og andre digitale kommunikationsformer været en fordel for nogle borgere, fx hvis det sparer transporttid fra afsidesliggende områder.
Interview med Irene Oldfather (th) og Tommy Whitelaw fra Health and Social Care Alliance
Hvad er vigtigt for dig?
I anden del af rapporten har man bedt borgerne beskrive og prioritere deres ønsker til et fremtidigt sundhedsvæsen. Gennemgående temaer var borgernes ønske om valgfrihed og fleksibilitet i kontakten til sundhedsvæsenet.
– Som overskrift for erfaringsindsamlingen har man brugt spørgsmålet: Hvad er vigtigt for dig?, fortæller Tommy Whitelaw. Han er repræsentant for Alliancen i det internationale ”What Matters To You” (Hvad er vigtigt for dig?) -netværk, hvor den nye rapport også er blevet delt.
Rapporten munder ud i en række anbefalinger, der stemmer godt med begrebet Realistic Medicine, som man har arbejdet med i Skotland de seneste fem år:
Rapporten opfordrer til, at borgerne involveres som aktive og ligeværdige partnere i denne fornyelsesproces.
Skotland har kurs mod et mere realistisk sundhedsvæsen
Fagligt Nyt om patientsikkerhed er et nyhedsbrev, der udgives af Dansk Selskab for Patientsikkerhed, PS!, og udkommer 6 gange årligt. Det formidler nyt om de seneste nationale og internationale forskningsresultater, begivenheder, trends og meninger inden for patientsikkerhed. Mere Fagligt Nyt