#Patient21 – Fremtidens patientsikkerhedsarbejde - Hvordan skaber vi et endnu mere sikkert sundhedsvæsen?

Dag 1 består af keynotes og sessioner, hvor du kan deltage i to forskellige sessioner hhv. formiddag og eftermiddag.

Dag 2 består af heldagsworkshops, hvor du kan deltage i én workshop.

 

Morgenmads-session (dag 1)

Vis/skjul alle | Udskriv
  • Hvordan kan erfaringer fra covid-19 hjælpe os i fremtidens arbejde med patientsikkerhed og kvalitet?

    Sundhedsvæsenet har som en kerneaktør i håndteringen af covid-19 gennemlevet ændringer, pres og omstillinger, som sjældent ses.

    Krisen blev et forstørrelsesglas for allerede kendte kvalitets- og patientsikkerhedsudfordringer, men hertil blev det også mulighed for nyskabelse, og dermed muligheden for at høste erfaring og læring.
    Dansk Selskab for Patientsikkerhed initierede i foråret 2020 dialog med en række aktører fra sundhedsvæsenet med det formål at fastholde den læring, der er opsamlet under covid-19. Dette mundede ud i bogen Kvalitet og Patientsikkerhed under covid-19.

    På morgensessionen den 8. november til Patientsikkerhedskonferencen vil en del af bogens redaktørgruppe give et indblik i, hvordan bogens 7 temaer er relevante for højaktuelle udfordringer i sundhedsvæsenet. Derudover vil det blive præsenteret, hvordan man på sygehuse og i kommuner kan bruge bogen aktivt i fremtidens arbejde med en lang række områder indenfor kvalitet og patientsikkerhed.

    Læringsmål:

    • Udbredelse af erfaringer fra covid-19 vedr. patientsikkerhed og kvalitet
    • Øget kendskab til bogen
    • Kendskab og inspiration til hvordan bogen aktivt kan bruges til fremtidens arbejde med patientsikkerhed og kvalitet.

    Deltagermålgrupper

    • Direktion
    • Afdelingsleder/Afsnitsleder
    • Frontpersonale
    • Kvalitets-/udviklingskonsulent
    • Politikere/beslutningstagere

    Sektorer

    • Kommuner
    • Regioner
    • Almen praksis
    • Civilsamfund

    Oplægsholdere
    Hanne Agerbak, kontorchef, KL
    Jan Mainz, Direktør for patientforløb, patientsikkerhed og kvalitet i Psykiatrien, Region Nordjylland, Professor, direktør, ph.d., MPA.
    Nanna Kure-Biegel, konsulent, Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Formiddagssessioner (dag 1)

Vis/skjul alle | Udskriv

På dag 1 bliver konferencen afholdt i fire tema-inddelte spor .

Lederspor
Sporet henvender sig til ledere i det danske sundhedsvæsen. Ledere spiller en afgørende rolle i arbejdet med at forbedre kvaliteten og patientsikkerheden. Sporet vil have fokus på fremtiden og særligt på fremtidens kompetencer i forhold til ledelse af patientsikkerheds- og kvalitetsarbejdet, og hvad der kræves af den moderne leder for at skabe bæredygtige resultater og løsninger for borgerne.

Videns- og patientsikkerhedsspor
Sporet drøfter overordnede patientsikkerhedsproblemer, deres teoretiske baggrund og mulige løsninger og vil have fokus på overordnede patientsikkerhedsdagsordener. Sporet henvender sig til både ledere og medarbejdere fra sundhedsvæsenet, der arbejder med og har interesse for patientsikkerheds- og kvalitetsarbejde, men også til forskere og videnspersoner, der sidder med specifik viden om de pågældende patientsikkerhedstemaer.

Et redskabs- og løsningsspor
Redskabs- og løsningssporet vil præsentere nyeste viden om patientsikre løsninger fra både ind- og udland. På dette spor vil selskabets sekretariat og aktører fra det danske sundhedsvæsen præsentere redskaber, løsninger og metoder til at løse forskellige patientsikkerhedsudfordringer i det danske sundhedsvæsen. Formålet er at inspirere aktører fra det danske sundhedsvæsen. Sporet henvender sig til både ledere og medarbejdere i hele sundhedsvæsenet, der søger inspiration til konkrete løsninger, der kan løse patientsikkerhedsudfordringer.

Forbedringsspor
Sporet vil præsentere konkrete forbedringsprojekter- og initiativer fra både ind- og udland, der med succes har formået at forbedre patientsikkerheden. Sporet henvender sig til både ledere og medarbejdere i hele sundhedsvæsenet, der søger inspiration til konkrete løsninger, der kan løse patientsikkerhedsudfordringer.

Vi gør opmærksom på at der kan ske ændringer i sessioner og workhops.

  • Spor 1 - Lederspor: Fremtidens lederskab af forbedrings- og patientsikkerhedsarbejdet (for inviterede)

    Ledelse er en vigtig komponent i at skabe en forbedringer og patientsikkerhed. Sessionen vil have fokus på fremtiden – og særligt på fremtidens kompetencer i forhold til ledelse af patientsikkerheds- og kvalitetsarbejdet og særligt hvad coronakrisen har betydet for ledelsesrollen

    Ledelse er nu og fremover en vigtig – måske den vigtigste – komponent i at skabe kvalitet og patientsikkerhed. Men god og effektfuld ledelse kræver også, at der kommer ny energi og motivation. I denne session vil vi, med udgangspunkt i inspiration fra de to keynote præsentationer og med hjælp fra Mickael Bech skabe rum til drøftelse af fremtidens ledelse, herunder begreber som psykologisk tryghed, compassionate leadership, kindness og patientsikkerhedskultur. Vi vil i sessionen også komme ind på hvad vi kan lære af Corona-krisen. To af keynote talerne vil deltage i sessionen og give deres besyv med, og der vil være lejlighed til at stille spørgsmål til Liselotte Højgaard og Tobias Bøggild-Damkvist. Sessionen er forbeholdt ledere.

    Læringsmål
    Du får indsigt i hvad er fremtidens ledelse?
    Du får inspiration til din ledelsesgerning, og de udfordringer sundhedsvæsnet står i.
    Du får indsigt i hvordan kvalitets- og patientsikkerhedsarbejdet kan optimeres – og samtænkes med andre store dagsordener?

    Deltagermålgruppe
    Direktion
    Afdelingsleder/Afsnitsleder

    Hvilke sektorer henvender sessionen sig til
    Kommuner
    Regioner
    Almen praksis
    Civilsamfund

    Oplægsholdere
    Mickael Bech, forsknings- og analysechef, VIVE (moderator)
    Liselotte Højgaard, klinisk professor i medicin og teknologi ved Københavns Universitet og adjungeret professor ved DTU og chef for Klinik for Klinisk Fysiologi Nuklearmedicin på Rigshospitalet
    Tobias Bøggild-Damkvist, patientambassadør og direktør i Type1 – Tænketank for Diabetes

  • Spor 2 - Videns- og patientsikkerhedsspor: Compassion og nærvær som forebyggende tiltag imod stress og udbrændthed – hvad er det, og hvordan virker det?

    Der er dokumentation, som viser, at det at vise kindness kan skabe bedre resultater. Men hvordan kan vi egentlig arbejde systematisk med kindness og venlighed, så det understøtter bedre patientsikkerhed?

    Udbrændthed kan forekomme i alle erhverv, men ofte indenfor arbejdsområder, hvor der er følelsesmæssig og social tæt kontakt med andre mennesker. Tidligere forklaringsmodeller har hovedsageligt lagt vægt på ydre forhold som arbejdsmiljø og samfundsforhold. På det seneste har man også søgt at inddrage psykologiske forhold. Dette aspekt, samt hvorledes udbrændthed kan forebygges gennem compassion, vil vi se nærmere på i denne session.

    Læringsmål
    Du får indsigt i empatisk ledelse
    Du får indsigt i forebyggelse af stress, udbrændthed og depression
    Du får indsigt i compassion og mindfulness-based stress reduction (MBSR)

    Deltagermålgruppe
    Direktion
    Afdelingsleder/Afsnitsleder
    Frontpersonale
    Kvalitets/Udviklingskonsulent

    Hvilke sektorer henvender sessionen sig til?
    Kommuner
    Regioner
    Almen praksis

    Oplægsholdere
    Nanja Holland Hansen, autoriseret psykolog, stifter og leder af Center for Compasion, Ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet, Klinisk Medicin, Dansk Center for Mindfulness
    Benedicte Lunddahl, chefkonsulent, Lægemiddelstyrelsen, MBSR underviser

     

  • Spor 3 - Redskabs- og løsningsspor: Patientsikkerhed og bæredygtighed, hånd i hånd

    Sundhedsvæsenets aftryk på CO2 regnskabet er på niveau med lufttrafikken. Hospitalernes klimaaftryk stammer primært fra forbrug. Hvordan får vi patientsikkerhed tænkt ind i ambitionen om at være mere klimavenligt i sundhedsvæsenet?

    Vi stiller sjældent spørgsmål ved bæredygtigheden eller klimaaftryk når vi introducerer nye patientsikkerhedsmetoder. Og hvad med det modsatte spørgsmål, stiller vi spørgsmål om patientsikkerheden når arbejdsgange med mindre klimaaftryk bliver introduceret? Globalt bidrager sundhedsvæsenet med 4% til CO2-regnskabet, i Danmark er tallet 6% som er på niveau med lufttrafikken. Det danske sundhedsvæsen er i gang med indsatser for at reducere klimaaftrykket og fremme bæredygtighed, disse indsatser skal tilrettelægges og gennemføres uden at patientsikkerheden bliver kompromitteret.

    Regionshospitalet Randers og Region Midtjylland har ambitiøse mål for at reducere klimaaftrykket og hospitalet blev som det første i verden tildelt Svanemærket, for rengøringsstandarderne, hvilket bl.a. betyder at brug af rengøringsmidler og affaldsposer er reduceret. Hospitalet har erhvervet stole som er produceret af det plast som man selv sorterer.

    Læringsmål
    Du får viden om hvordan du kan skabe både bedre patientsikkerhed og mere bæredygtighed
    Du får viden om hvordan du kan involvere og engagere alle i at fremme bæredygtighed
    Du får inspiration til at arbejde med bæredygtighed i egen praksis

    Deltagermålgruppe
    Direktion
    Afdelingsleder/Afsnitsleder
    Frontpersonale
    Kvalitets-/udviklingskonsulent
    Politikere/beslutningstagere

    Hvilke sektorer henvender sessionen sig til?
    Kommuner
    Regioner
    Almen praksis
    Civilsamfund

    Oplægsholdere
    Marie Gaden, faglig leder, Center for Bæredygtige Hospitaler, Region Midtjylland
    Dorte Boe Danbjørg, næstformand, Dansk Sygeplejeråd (moderator)

  • Spor 4 - Forbedringsspor: Sikre sammenhængende patientforløb

    Et sundhedsklyngesamarbejde med udgangspunkt i den enkelte borgers behov

    På sessionen får du inspiration til, hvordan man kan sikre patientsikkerheden i det tværsektorielle samarbejde.

    Sessionen indeholder tre perspektiver på et sundhedsklyngesamarbejde, hvor et udekørende team med base på Nordsjællands hospital, ved udskrivelse følger behandlingen af patienten til dørs i hjemmet i tæt samarbejde med kommunale indsatser og praktiserende læge. Dertil kommer en indsats, hvor bl.a. den kommunale sygepleje kan rekvirere sparring og vurdering i hjemmet med henblik på tidlig opsporing og hurtigt igangsat behandling i hjemmet. De tre perspektiver på samarbejdet og sammenhængen for patienterne er: organisatorisk, praksisnært og kommunalt.

    Læringsmål
    Du får viden om et nyt sundhedsklyngesamarbejde
    Du får indsigt i betydningen af klyngesamarbejdet fra et praksisnært og kommunalt perspektiv
    Du får indsigt i den rolle ledelse og organisering har haft for resultaterne af klyngesamarbejdet

    Deltagermålgruppe
    Direktion
    Afdelingsleder/Afsnitsleder
    Frontpersonale
    Kvalitets/Udviklingskonsulent
    Politikere/beslutningstagere

    Hvilke sektorer henvender sessionen sig til
    Kommuner
    Regioner
    Almen praksis

    Oplægsholdere
    Hella Obel, ældrechef, Hillerød kommune
    Marie Lavesen Karlsson, projektleder og sygeplejerske, Akutafd., Nordsjællands Hospital. Hillerød
    Jesper Juul Larsen, speciallæge i akut medicin og intern medicin: nefrologi, ledende overlæge, Akutafdelingen, Nordsjællands Hospital

     

Eftermiddagssessioner (dag 1)

Vis/skjul alle | Udskriv

Samme sporbeskrivelse som under formiddagssessioner.

Vi gør opmærksom på at der kan ske ændringer i sessioner og workhops.

  • Spor 1 - Lederspor: Patientsikkerhedskultur - Hvordan kan der arbejdes konkret og systematisk med at understøtte og udviklen en positiv patientsikkerhedskultur til gavn for borgerne?

    Hvordan kan der arbejdes systematisk og konkret med at understøtte og udvikle en positiv patientsikkerhedskultur? På denne session vil du med udgangspunkt i både danske og internationale erfaringer fået et indblik i hvordan man med en række konkrete interventioner kan arbejde systematisk med at udvikle en positiv patientsikkerhedskultur.

    En sund og moden patientsikkerhedskultur er forudsætning for et sundhedsvæsen, som er sikkert for patienter og medarbejderne. En moden patientsikkerhedskultur kommer ikke af sig selv, men kan fremmes af en målrettet organisatorisk indsats. På denne session får du inspiration til at understøtte patientsikkerhedskulturen på din arbejdsplads.

    Dette er en interaktiv session, som vil involvere at se en række korte videoer fra kolleger fra hele verden, der beskriver aktiviteter, der har forbedret patientsikkerhedskulturen. Deltagerne vil blive bedt om at deltage i gruppearbejde og overveje, hvordan disse eksempler kan overføres til en dansk kontekst. Målet med  sessionen er at deltagerne går fra dagen med liste af ideer og indledende planer om, hvordan man kan teste/implementerer planerne.

    Sessionen vil blive faciliteret af Simon Tulloch, chefkonsulent, Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Meget af sessionen vil derfor også foregå på engelsk.

    Læringsmål
    Du får indsigt i overordnede strategier til at skabe en moden patientsikkerhedskultur
    Du får inspiration til konkrete mål for patientsikkerhed i egen organisation
    Du får konkrete metoder til implementering i egen organisation.

    Deltagermålgruppe
    Direktion
    Afdelingsleder/Afsnitsleder
    Frontpersonale
    Kvalitets/Udviklingskonsulent
    Politikere/beslutningstagere

    Hvilke sektorer henvender sessionen sig til?
    Kommuner
    Regioner
    Almen praksis
    Civilsamfund

    Oplægsholdere
    Amar Shah, Consultant forensic psychiatrist & Chief Quality Officer ved East London NHS Foundation Trust (Med videoindlæg)
    David Hall, psychiatrist, Clinical lead, Scottish Patient Safety Programme (Med videoindlæg)
    Pedro Delgado, MSc, Vice President, Institute for Healthcare Improvement (IHI) (Med videoindlæg)
    Páll Matthíasson MD PhD, The National University Hospital of Iceland (Med videoindlæg)
    Mireia Ladios Martin, Vinaloposalud (Med videoindlæg)
    Simon Tulloch, chefkonsulent, Dansk Selskab for Patientsikkerhed

  • Spor 2 - Videns- og patientsikkerhedsspor: Hvordan kan diagnosesikkerheden styrkes i de kommende sundhedsklynger?

    Hvert år er der patienter, der skades alvorligt eller dør, som følge af overset, forsinket eller forkert diagnose. COVID-19-pandemien har sandsynligvis øget risikoen for diagnosefejl. Sessionen vil diskutere konkrete indsatser, der kan anvendes i arbejdet for ’diagnostisk excellence’.

    Diagnosefejl, manglende forsinkede og forkerte diagnoser kan opstå overalt i sundhedsvæsenet, og særligt to områder er sårbare, nemlig akutmodtagelsen og samarbejdet mellem almen praksis og hospital. Sessionen vil lægge op til at deltagerne kommer med løsningsforslag. Ved sessionen præsenteres en model udviklet ved det amerikanske sundhedssystem Geisinger. Her stræber man efter ”diagnostisk excellence”. Kan en lignende model styrke diagnosesikkerheden i de kommende sundhedsklynger?

    Læringsmål
    Du får indsigt i hvilke udfordringer der er for den diagnostiske proces set fra to perspektiver: akutmodtagelsen og almen praksis
    Du får indsigt i forslag til løsninger, der kan styrke den diagnostiske proces
    Du får indsigt i begrebet ’diagnostisk excellence’, og hvordan man arbejder med det ved det amerikanske sundhedssystem Geisinger

    Deltagermålgruppe
    Direktion
    Afdelingsleder/Afsnitsleder
    Frontpersonale
    Kvalitets/Udviklingskonsulent

    Hvilke sektorer henvender sessionen sig til? 
    Kommuner
    Regioner
    Almen praksis

    Oplægsholdere
    Poul Henning Madsen, leder af den fælles akutmodtagelse, Odense Universitetshospital
    Kim Lyngby Mikkelsen, læge og medicinsk koordinator ved Patienterstatningen
    Frede Olesen, speciallæge i almen medicin, professor ved Institut for Folkesundhed, Aarhus universitet
    Susanne Wammen, næstformand i Foreningen af Speciallæger (moderator)
    Klaus Lunding, formand for Danske Patienter (moderator)

  • Spor 3 - Redskabs- og løsningsspor: Fremtidens digitale sundhedsvæsen - i et patientsikkerhedsperspektiv

    På denne session vil du blive introduceret for en række nye teknologiske løsninger, der bidrager til at understøtte bedre patientsikkerhed. Nye teknologier afføder nye muligheder, men også nye faldgruber for patientsikkerheden. På sessionen vil det også blive drøftet hvilke risici der er for patientsikkerheden, når der implementeres ny teknologi.

    Digitaliseringen er ikke et spørgsmål, den er en kendsgerning. Men hvad betyder den øgende brug af kunstig intelligens og digitale konsultationer i et patientsikkerhedsperspektiv? Det sætter vi spot på gennem oplæg og diskussioner. Vi får prima eksempler på brug af ny teknologi og kunstig intelligens i sundhedsvæsenet.  Med udgangspunkt i eksemplerne undersøger vi muligheder og faldgruber, så vi er klar til at tage imod mulighederne på en sikker måde for borgerne og medarbejderne.

    Læringsmål
    Du får indsigt i udvikling og brug af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet
    Du får indsigt i fordele og ulemper ved brug af digitale løsninger
    Du får indsigt i hvordan vi skal arbejde med sikker udvikling og implementering af digitale løsninger i sundhedsvæsenet

    Deltagermålgruppe
    Direktion
    Afdelingsleder/Afsnitsleder
    Frontpersonale
    Kvalitets-/Udviklingskonsulent
    Politikere/beslutningstagere
    Undervisere, forskere, IT-personale

    Hvilke sektorer henvender sessionen sig til?
    Kommuner
    Regioner
    Almen praksis

    Oplægsholdere
    Freddy Lippert, direktør, Den præhospitale virksomhed, Region Hovedstaden
    Mona Lykke von Osmanski, konsulent, Dansk Selskab for Patientsikkerhed
    Erik Jylling, sundhedspolitisk direktør, Danske Regioner (moderator)

  • Spor 4 - Forbedringsspor: Klassisk patientsikkerhed med nye løsninger

    Der sker stadig fejl i medicineringsprocessen, borgerne udsættes stadig for diagnosefejl, de oplever stadig hospitalserhvervede infektioner og der er stadig steder, hvor der ikke arbejdes systematisk med at forhindre, at de samme fejl sker igen. Når de gamle løsninger ikke slår til, så må der udforskes og udvikles nye løsninger, der kan gøre det lettere at gøre det rigtige i patientsikkerhedsarbejdet.

    På sessionen får du inspiration til løsninger på det klassiske patientsikkerhedsproblem medicinfejl og forslag til nye analysemetoder.

    Hør om hvordan Bispebjerg Hospital har implementeret medicinansvarlige på alle afsnit og hvilken effekt det har haft på arbejdet med medicinfejl.

    Du kan også få inspiration til, hvordan du kan arbejde med utilsigtede hændelser på en anderledes måde. Hør om hvordan Aarhus Kommune, foranlediget af Corona, har afprøvet nye metoder til at analysere utilsigtede hændelser.

    Læringsmål
    Du får inspiration arbejde med medicinfejl og analyse af utilsigtede hændelser
    Du får indsigt i hvordan en organisatorisk løsning kan være med til at reducere medicinfejl
    Du får indsigt i nye metoder til analyser af utilsigtede hændelser

    Deltagermålgruppe
    Afdelingsleder/Afsnitsleder
    Frontpersonale
    Kvalitets/Udviklingskonsulent

    Hvilke sektorer henvender sessionen sig til
    Kommuner
    Regioner

    Oplægsholdere
    Rie Johansen, specialkonsulent, Bispebjerg Hospital
    Maya Damgaard Larsen, risikomanager, Aarhus Kommune
    Anne Hastrup Larsen, sygeplejerske med klinisk specialfunktion. Hjertemedicinsk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Heldagsworkshops (dag 2)

Vis/skjul alle | Udskriv

Det er ikke muligt at deltage virtuelt på de fire workshops i erkendelse af at workshopsessioner egner sig bedst til fysisk facilitering.

Vi gør opmærksom på at der kan ske ændringer i sessioner og workhops.

  • 1: Fremtidens kvalitets- og patientsikkerhedsarbejde - hvad har vi lært af corona-krisen?

    Eksperter fra forskningen og praksis i patientsikkerhed drøfter med deltagerne - hvad coronapandemien har betydet for patientsikkerheden i praksis og hvad vi kan bruge det til i vores fremadrettede arbejde.

    Hvordan kan vi optimere kvalitets- og patientsikkerhedsarbejdet fremover og hvordan skal vi arbejde med kvalitet internt i organisationerne og på tværs af sektorer? Vi kan uddrage læring fra arbejdet under covid-krisen, hvor noget tyder på, at organisationer, der i forvejen havde et solidt kendskab til patientsikkerhed og kvalitetsmetoder var godt rustet til udfordringerne. Men hvordan udnytter vi momentum og får mest muligt ud af potentialet i kvalitets- og forbedringsarbejdet? Det udfolder og undersøger vi i denne workshop, hvor deltagerne får både teoretiske og konkrete input. Workshoppen vil bl.a. tage udgangspunkt i bogen ”Kvalitet og patientsikkerhed under covid-19. Håb er ikke en strategi. Nogle er ikke et antal. Snart er ikke et tidspunkt”.

    Læringsmål
    Du får indsigt i hvordan arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed har udfoldet sig under Corona-krisen
    Du får indsigt i hvilke værktøjer og tilgange virker under en krise – og i dagligdagen?
    Du får indsigt i hvad krisen har lært os om, hvordan kvalitets- og patientsikkerhedsarbejdet kan tilrettelægges bedre og mere effektivt

    Deltagermålgruppe
    Direktion
    Afdelingsleder/Afsnitsleder
    Frontpersonale
    Kvalitets-/udviklingskonsulent
    Politikere/beslutningstagere
    Undervisere og forskere

    Hvilke sektorer henvender workshoppen sig til?
    Kommuner
    Regioner
    Almen praksis
    Civilsamfund
    Uddannelsesinstitutioner og forskningsinstitutioner

    Oplægsholdere
    Bente Hansen, kvalitetschef, Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse
    Louise Rabøl, ledende overlæge, Sjællands Universitetshospital
    Poul Henning Madsen, ledende overlæge, Odense Universitetshospital
    Elin Kallestrup, kvalitetschef, Aarhus kommune

  • 2: Samskabelse af bærende principper i nyt kvalitetsprogram

    Hvad kan vi lære af Det Nationale Kvalitetsprogram og bære det bedste med ind i fremtiden?

    Workshoppen sætter spot på, hvad Sundhedsvæsenets aktører kan lære af Det Nationale Kvalitetsprogram på godt og ondt. Forskellige cases vil illustrere forskellige tilgange til forbedring af kvalitet og patientsikkerhed i praksis. Workshoppen skal ses i lyset af en dynamisk omverden med stigende kompleksitet, hvor rammer og vilkår for udviklingen af kvalitet og patientsikkerhed forandrer sig løbende. En ny sundhedsreform med ambitionen om sundhedsklynger med populationsansvar for patientforløb med nærhed, koordination og sammenhæng er lanceret. Derudover vil Dansk Selskab for Patientsikkerhed bestyrelses anbefalinger til forbedringer af det nationale kvalitetsprogram danne ramme for en workshop om bærende principper i udvikling af kvalitet og patientsikkerhed i et nyt kvalitetsprogram.

    Praksisnær viden om hvad der virker, og ikke virker under hvilke kontekstuelle rammer i udviklingen af kvalitet og patientsikkerhed er brugbar viden i nyt nationalt kvalitetsprogram. På baggrund af cases, oplæg, dialoger, refleksioner og egne erfaringer undersøger vi sammen, hvilke elementer som fremmer og hæmmer udviklingen af kvalitet og patientsikkerhed i praksis. Processen om samskabelse af bærende principper for udviklingen af Det Nationale Kvalitetsprogram vil have fokus på følgende perspektiver:

    1. Ledelse af datadrevet kvalitet og patientsikkerhed i praksis.
    2. Læring af patienternes og borgernes stemmer i forbedringsarbejde af kvalitet og patientsikkerhed
    3. Forskningsbaseret tilgang til evaluering af kvalitet og patientsikkerhed

    Samskabelsesprocessen har fokus på spørgsmålet om, hvilke bærende principper er nyttige og brugbare i et nyt kvalitetsprogram til at understøtte datadrevet forbedring af kvalitet og patientsikkerhed i praksis. Ambitionen er at bidrage med samskabte bærende  principper for kvalitetsudvikling og patientsikkerhed til inspiration i et fornyet nationalt kvalitetsprogram.

    Læringsmål
    Du får indsigt i hvad der fremmer og hæmmer udvikling af kvalitet og patientsikkerhed i praksis baseret på cases, dialoger og refleksioner.
    Du får inspiration til hvordan ledelses- og/eller forskningsperspektivet kan styrkes i fremtidens nationale kvalitetsprogram.
    Du deltager i en samskabelsesproces om design af bærende principper for datadrevet kvalitetsudvikling og patientsikkerhed i praksis.

    Deltagermålgruppe
    Direktion
    Afdelingsleder/Afsnitsleder
    Frontpersonale
    Kvalitets/Udviklingskonsulent
    Politikere/beslutningstagere
    Borgere fra civilsamfund

    Hvilke sektorer henvender sessionen sig til
    Kommuner
    Regioner
    Almen praksis
    Civilsamfund

    Oplægsholdere
    Jan Mainz, direktør for patientforløb og kvalitet, professor, ph.d, mpa, Psykiatrien, Region Nordjylland
    Camilla Palmhøj Nielsen, forskningschef, cand.scient.pol., ph.d.
    Christian Uggerby, Afdelingslæge, Aalborg Universitetshospital Psykiatrien
    Søren Obed Madsen, lektor på USN, cand. Scient. pol., ph.d., USN School of Business, Department of Business, Strategy and Political Science, University of South-Eastern Norway

  • 3: Hvordan 'fremtidssikrer' vi sundhedsvæsenet?

    Workshoppen vil fokusere på den fremtidige rekruttering og jobfastholdelse i sundhedsvæsenet

    Workshoppen vil fokusere på den fremtidige rekruttering og jobfastholdelse i sundheds- og omsorgssektoren. En række centrale personer vil fremlægge deres vision for fremtiden med hensyn til behov, krav, roller og ansvar for sundhedspersonale i fremtiden. Pandemien har vist, at sektorerne er sårbare, og blandt andet på den baggrund er det vigtigt at kigge (langt) fremad. I workshoppen vil vi på baggrund af oplæggene arbejde med at udvikle oplægsholdernes visioner til strategier for at sikre en engageret og stabil medarbejderskare de næste mange år.

    Læringsmål: 
    Du får indsigt i: hvordan der kan arbejdes systematisk rekruttering og fastholdelse i sundheds- og omsorgssektoren.
    Du får indsigt i: Hvordan erfaringer fra andre brancher kan bruges i sundhedsvæsenet
    Du får indsigt i: Konkrete greb og aktiviteter, der kan hjælpe din arbejdsplads til at understøtte organisatorisk modstandsdygtighed

    Deltagermålgruppe
    Direktion
    Kvalitets/Udviklingskonsulent
    Politikere/beslutningstagere
    Future thinkers

    Hvilke(n) sektor(er) henvender workshoppen sig til
    Kommuner
    Regioner
    Almen praksis

    Oplægsholdere
    Tomas Zapeta, Regional Adviser, Health Workforce and Service Delivery, WHO Regional Office for Europe
    Christina Neergaard Pedersen, Læge og medlem af Yngre Lægers bestyrelse
    Maila Brown Lundberg Tandrup, Omsorgschef, Viborg Kommune
    Kjeld Møller Pedersen, Professor, Syddansk Universitet
    Karen Ingerslev, kontorchef, Region Midtjylland 

     

     

  • 4: Rettidig patientsikkerhedsarbejde - Hvordan kan vi sætte tempo i læring i kvalitet og patientsikkerhed med nye redskaber?

    I denne workshop er der fokus på tempo i læring af kvalitetsbrist og udfordringer i patientsikkerheden. Sundhedsvæsenet kan gøre det bedre, der er stadig patienter der bliver skadet på grund af medicineringsfejl, forsinkelser, diagnosefejl, infektioner osv. Læring, af det som går godt, skal være mere systematisk for at forhindre, at de samme fejl sker igen. Workshoppen giver rum og mulighed for sammen med kolleger at undersøge og afprøve redskaber til at identificere brist i kvalitet og patientsikkerhed, og redskaber til at udvikle ideer og fremme læring. Workshoppen skaber mulighed for netværk mellem deltagerne.

    Læringsmål
    Du får indsigt i anderledes tilgange til læring i egen praksis
    Du får indsigt og træning i redskaber, der kan bidrage til sætte tempo i analysen af brist i kvalitet og patientsikkerhed
    At du ved workshoppens afslutning kan anvende redskaber til at skabe nye løsninger på kendte patientsikkerhedsproblematikker i egen praksis

    Deltagermålgruppe
    Afdelingsleder/Afsnitsleder
    Kvalitets/Udviklingskonsulent

    Hvilke sektorer henvender workshoppen sig til
    Kommuner
    Regioner
    Almen praksis

    Oplægsholdere
    Charlotte Dorph Lyng, risikomanager, Lyngby-Taarbæk Kommune

     

Carina Rendbæk

Projektkoordinator / Project Coordinator

Konferencer, læringsseminarer, webinarer, videokonferencer, virtuelle arrangementer, uddannelser og kurser

T

(+45) 29701981

Læs mere her

Ditte Snel Hartmann

Projektkoordinator / Project Coordinator

Konferencer, læringsseminarer, hjemmeside, nyhedsbreve, kurser/uddannelser, webinarer og virtuelle arrangementer.

T

(+45) 26277793

Læs mere her

Jens Christian Reventlov (orlov)

Chefkonsulent / Senior Advisor

Bestyrelses/direktionsbetjening, projektbeskrivelser/udvikling, høringssvar, politisk arbejde, konferencer, int. samarbejde

T

(+45) 20114899

Læs mere her