Workshoppen sætter spot på, hvad Sundhedsvæsenets aktører kan lære af Det Nationale Kvalitetsprogram på godt og ondt. Forskellige cases vil illustrere forskellige tilgange til forbedring af kvalitet og patientsikkerhed i praksis. Workshoppen skal ses i lyset af en dynamisk omverden med stigende kompleksitet, hvor rammer og vilkår for udviklingen af kvalitet og patientsikkerhed forandrer sig løbende. En ny sundhedsreform med ambitionen om sundhedsklynger med populationsansvar for patientforløb med nærhed, koordination og sammenhæng er lanceret. Derudover vil Dansk Selskab for Patientsikkerhed bestyrelses anbefalinger til forbedringer af det nationale kvalitetsprogram danne ramme for en workshop om bærende principper i udvikling af kvalitet og patientsikkerhed i et nyt kvalitetsprogram.
Praksisnær viden om hvad der virker, og ikke virker under hvilke kontekstuelle rammer i udviklingen af kvalitet og patientsikkerhed er brugbar viden i nyt nationalt kvalitetsprogram. På baggrund af cases, oplæg, dialoger, refleksioner og egne erfaringer undersøger vi sammen, hvilke elementer som fremmer og hæmmer udviklingen af kvalitet og patientsikkerhed i praksis. Processen om samskabelse af bærende principper for udviklingen af Det Nationale Kvalitetsprogram vil have fokus på følgende perspektiver:
- Ledelse af datadrevet kvalitet og patientsikkerhed i praksis.
- Læring af patienternes og borgernes stemmer i forbedringsarbejde af kvalitet og patientsikkerhed
- Forskningsbaseret tilgang til evaluering af kvalitet og patientsikkerhed
Samskabelsesprocessen har fokus på spørgsmålet om, hvilke bærende principper er nyttige og brugbare i et nyt kvalitetsprogram til at understøtte datadrevet forbedring af kvalitet og patientsikkerhed i praksis. Ambitionen er at bidrage med samskabte bærende principper for kvalitetsudvikling og patientsikkerhed til inspiration i et fornyet nationalt kvalitetsprogram.
Læringsmål
Du får indsigt i hvad der fremmer og hæmmer udvikling af kvalitet og patientsikkerhed i praksis baseret på cases, dialoger og refleksioner.
Du får inspiration til hvordan ledelses- og/eller forskningsperspektivet kan styrkes i fremtidens nationale kvalitetsprogram.
Du deltager i en samskabelsesproces om design af bærende principper for datadrevet kvalitetsudvikling og patientsikkerhed i praksis.
Deltagermålgruppe
Direktion
Afdelingsleder/Afsnitsleder
Frontpersonale
Kvalitets/Udviklingskonsulent
Politikere/beslutningstagere
Borgere fra civilsamfund
Hvilke sektorer henvender sessionen sig til
Kommuner
Regioner
Almen praksis
Civilsamfund
Oplægsholdere
Jan Mainz, direktør for patientforløb og kvalitet, professor, ph.d, mpa, Psykiatrien, Region Nordjylland
Camilla Palmhøj Nielsen, forskningschef, cand.scient.pol., ph.d.
Christian Uggerby, Afdelingslæge, Aalborg Universitetshospital Psykiatrien
Søren Obed Madsen, lektor på USN, cand. Scient. pol., ph.d., USN School of Business, Department of Business, Strategy and Political Science, University of South-Eastern Norway