Billede

Programkomité

Dansk Selskab for Patientsikkerhed har nedsat en programkomité, som skal udvikle programmet for Primærsektorkonferencen 2018:

Billede

Christian von Plessen

Centerchef/forskningsleder, Center for Kvalitet, Region Syddanmark/Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet

Speciallæge i intern og lungemedicin, ph.d. samt Improvement advisor fra Institute for Health Care Improvement.

Christian von Plessen arbejder med strategi- og udvikling, forskning i Patientsikkerhed og kvalitet, regionalt, nationalt og internationalt samarbejde samt faglige udvalg.

”Patientsikkerhed er helt afgørende for vore patienter. På Primærsektorkonferencen kan du få inspiration til, hvordan vi fortsat kan forbedre patientsikkerheden og hvad der findes af etablerede og nye tilgange til dette vigtige arbejde”.

 

 

Billede

Jan Mainz

Direktør, Patientforløb og kvalitet i Psykiatrien, Region Nordjylland                                                   

Professor, direktør, ph.d., MPA.

Jan Mainz er Professor ved Center for Klinisk Sundhedstjenesteforskning, Ålborg Universitetshospital, Ålborg Universitet og direktør ved Psykiatrien i Region Nordjylland. Han er affileret professor ved Department for Community Mental Health, Haifa University, Israel.

“Primærsektorkonferencen har fokus på dem det hele drejer sig om: Patienterne. Vær med til at inspirere og blive inspireret til, hvordan vi kan udvikle patientsikkerheden til gavn for patienterne”.

Billede

Louise Rabøl

Sundheds- og uddannelseschef, Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehus

Speciallæge, ph.d., sundhed- og uddannelseschef på Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse. Optaget af at skabe arbejdsgange, der forbedrer oplevelser og behandling for borgere, der både har forløb på sygehuset, i almen praksis og i kommunerne.

“Jeg anbefaler, at man deltager i Primærsektorkonferencen, hvis man vil have konkrete bud på forbedring af behandling og pleje i det nære sundhedsvæsen og ønsker at skabe netværk med ligesindede”.

Billede

Kira Ørbekker

Patientambassadør – Kvalitetssygeplejerske og risikomanager i Tønder Kommune

Kira Ørbekker har været patientambassadør for Dansk Selskab for Patientsikkerhed siden 2008. Som patientambassadør er hun med til at skabe fokus på kommunikation og læring af fejl ved at dele min historie om oplevelsen af at være pårørende i et kræftforløb. Kira brænder for arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed, samt patientinddragelse i sundhedsvæsenet.

“Patientinddragelse er det vigtigste element, når vi taler om patientsikkerhed. Primærsektorkonferencen giver en unik mulighed for at blive inspireret, samt at dele gode idéer til at øge patientsikkerheden i praksis”.

 

Billede

Margrethe Kusk

Centerchef, Center for Sundhed og Omsorg, Helsingør Kommune

Margrethe Kusk har hang til kvalitet i hverdagen til gavn for borgerne og til gavn for medarbejders trivsel. Hun har arbejdet i flere forskellige kommuner de sidste 20 år, de sidste ti år i lederstillinger.

“Jeg deltager i primærkonferencen, for at føle fællesskabet på tværs af landet, om at skabe sikre borgerforløb. Og så glæder jeg mig til at blive klogere på hvordan vi lærer endnu bedre af det der går godt, og ikke kun af de fejl vi begår”.

Billede

Mette Kjølby

Vicedirektør, Region Midtjylland

Mette Kjølby har solid erfaring med ledelse inden for forskning og kvalitet. I flere år har hun forsket i forebyggelse og Medicinsk Teknologivurdering (MTV). Siden 1999 har hun været ansat i ledende stillinger. Hun er særligt drevet af at få et sundhedsvæsen på borgernes præmisser.

“Patienternes sikkerhed er højt prioriteret i Region Midtjylland. Vi lærer af det, der går galt, og vi forsøger at være proaktive. Denne konference er netop en mulighed for at være proaktiv. Vi kan forhåbentlig øge patientsikkerheden ved at lære af hinandens erfaringer”.