Sundhedsvæsenet har stor indflydelse på, hvordan borgere og patienter – og deres pårørende – oplever den sidste del af deres liv.
Som sundhedsprofessionelle skal vi understøtte en værdig sidste tid. Det skal vi ved at være Klar til samtalen med de ældste og de mest syge om deres ønsker, så der bliver så høj en grad af overensstemmelse mellem ønskerne og den behandling og pleje, der faktisk gives, som muligt.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed har ledet to store projekter, som skal gøre personalet mere Klar til samtalen.
Det ene projekt ”Borgernes ønsker til den sidste levetid – Klar til samtalen” er finansieret af Fremfærd Sundhed og Ældre og involverer 3 kommuner med hver deres plejecenter. Det andet ”Klar til samtalen – I god tid” er finansieret af TrygFonden og involverer 9 sygehuse.
På denne hjemmeside kan du finde alt om projekterne – god fornøjelse!
Materialer fra Fremfærd Sundhed og Ældre-webinarer om Klar til samtalen