Sundhedsvæsenet har stor indflydelse på, hvordan borgere og patienter – og deres pårørende – oplever den sidste del af deres liv.

Som sundhedsprofessionelle skal vi understøtte en værdig sidste tid. Det skal vi ved at være Klar til samtalen med de ældste og de mest syge om deres ønsker, så der bliver så høj en grad af overensstemmelse mellem ønskerne og den behandling og pleje, der faktisk gives, som muligt.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed har ledet to store projekter, som skal gøre personalet mere Klar til samtalen.

Det ene projekt ”Borgernes ønsker til den sidste levetid – Klar til samtalen” er finansieret af Fremfærd Sundhed og Ældre og involverer 3 kommuner med hver deres plejecenter. Det andet ”Klar til samtalen – I god tid” er finansieret af TrygFonden og involverer 9 sygehuse.

På denne hjemmeside kan du finde alt om projekterne – god fornøjelse!

Materialer fra Fremfærd Sundhed og Ældre-webinarer om Klar til samtalen

Afrapportering og anbefalinger

Du finder her afslutningsrapporten fra Klar til samtalen. Rapporten fortæller om arbejdet med projektet, men først og fremmest indeholder den de anbefalinger, som projektdeltagernes erfaringer har ført til. Der er i rapporten en lang række henvisninger til arbejdet i kommunerne og på sygehusene.

Nedenfor kan du hente det som samlet rapport, men du har også mulighed for at gå direkte til dele af rapporten. Pdf’erne er klikbare, så via indholdsfortegnelsen og overskrifter kan du gå direkte til det indhold, du er interesseret i.

Se den samlede rapport her

Se enkeltdele fra rapporten:

Her på hjemmesiden kan du også læse om arbejdet hos projektdeltagerne. Under disse beretninger er der hos hver projektdeltager links til alt det materiale, de gavmildt har delt med os og med alle andre, der har brug for det.

Så download frit fra det og anvend det direkte eller tilpasset til jeres egne forhold.

Du finder indholdet nedenfor under henholdsvis Borgernes ønsker til den sidste levetid – Klar til samtalen (ældreprojektet) og Klar til samtalen – I god tid (sygehusprojektet).

Billede

Borgernes ønsker til den sidste levetid - Klar til samtalen

På plejecentre og i hjemmeplejen skal man blive bedre til at tage samtaler med de ældre om deres ønsker til den sidste levetid. Dette mål har Fremfærd Sundhed og Ældre besluttet at bruge midler på.

Læs mere om projektet i kommunerne

Klar til samtalen - I god tid

Dette projekt skal medvirke til, at sundhedspersonalet på landets sygehuse rutinemæssigt tilbyder de ældste og de mest syge patienter samtaler om den sidste levetid og behandlingsmulighederne.

Læs mere om projektet på sygehuse

Projekt Livets Afslutning i Midtklyngen

Projekt Livets Afslutning har haft til formål, at sundhedspersonalet skal være bedre til at hjælpe de ældste og de mest syge med at få afklaret behandlingsniveauet i den sidste levetid – så døden kan blive så fredelig og rolig som mulig.

Projektet har skabt stor opmærksomhed, blandt andet fordi det går på tværs af sektorerne, og det har allerede modtaget Danske Regioners pris for Årets Borgerinddragende Initiativ og Kommunal Sundheds pris Den Gyldne tråd.

I projektet er der lavet en meget fin animationsfilm og en pjece om borgernes egen indflydelse på behandlingen i den sidste levetid samt en film om behandlingstestamentet.

Bag projektet er Midtklyngen og Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Se materiale fra projekt Livets Afslutning

Billede

Projekt Den sidste tid i Aalborg Kommune

Aalborg Kommune ønsker, at personalet bliver gode til at tage samtaler med borgerne på plejehjemmene om den sidste levetid og om døden, så det bliver lettere at få taget beslutninger i god tid om behandlingsniveau.

Det kan være stillingtagen til genoplivningsforsøg ved hjertestop. Og det kan også handle om anden behandling, undersøgelser og indlæggelser.

PS! har bidraget i udviklingen af materialer, som vil kunne gøre inspirere i andre kommuner. Det er bl.a. læringsvideoer og en pjece til pårørende.

Se materialerne her

Billede

Oplæg i Nord-Klyngen: Døden kender ikke til sektorgrænser

I selskabets arbejde med Klar til samtalen giver det god mening at tænke tværsektorielt – altså på tværs af kommunernes ældreområde, almen praksis, akutberedskabet (vagtcentral og ambulancer) og sygehusene.

Det gælder blandt andet om at undgå uhensigtsmæssige udrykninger og indlæggelser i borgerens sidste tid – og det lader sig kun gøre, hvis alle er fokuserede på at få talt med de ældste og de mest syge om deres ønsker til den sidste levetid. Og i den forbindelse at få aftalt og dokumenteret det rette behandlingsniveau. Herunder om flere indlæggelser fx bør undgås, og herunder også om der skal foretages genoplivningsforsøg ved hjertestop.

Derfor var det med stor glæde, at vi sendte overlæge Ove Gaardboe til Vraa-Hallen i juni 2021, hvor han skulle facilitere en halvdags workshop i Politisk Klynge Nord. Klyngen er et samarbejde mellem Frederikshavn, Læsø, Hjørring og Brønderslev kommune og Region Nordjylland omkring Regionshospital Nordjylland.

I workshoppen deltog politikere og ledere fra regionen, sygehuset og de fire kommuner sammen med repræsentanter for ældrerådene i kommunerne og praktiserende læger i en drøftelse af, hvordan vi sikrer borgerne en død, der i så høj grad som muligt er i overensstemmelse med deres egne ønsker.

På Hjørring Kommunes hjemmeside kan du finde Ove Gaardboes oplæg fra dagen

Sådan er reglerne i dag: Vejledning til borgere om fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop

Der arbejdes med ny lovgivning om fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop. Eventuelle nye regler vil imidlertid først træde i kraft om flere år.

Allerede i dag har man som borger gode muligheder for at fravælge både livsforlængende behandling og genoplivningsforsøg.

Her får du et overblik over hvilke rettigheder, der rent faktisk gælder i dag:

  • Som borger har du ret til at sige ”nej tak” til en bestemt behandling, som en læge ønsker at give dig. I Danmark kan man ikke kræve en bestemt behandling. Det er kun en læge, der kan ordinere behandling. Men man kan altid sige nej tak – uanset behandlingens karakter.
  • Hvis du lider af en sygdom, kan du – på grund af din lovsikrede selvbestemmelsesret – på forhånd fravælge genoplivningsforsøg ved hjertestop. Fravalget gælder så længe, du har sygdommen, og ved en kronisk sygdom altså altid. Det kræver, at din læge bekræfter, at du er i stand til at tage beslutninger selv og har forstået omfanget af din beslutning. Derefter skal lægen skrive i din journal, at fravalget gælder – og også i kommunens journal, hvis der er en sådan. Beslutningen gælder også, hvis du bliver indlagt på eller udskrevet fra sygehus.
  • Du kan også bede din læge om at tage stilling. Lægen kan beslutte, at der ikke skal ske genoplivning ved hjertestop og også, at bestemte typer livsforlængende behandlinger ikke skal gennemføres, hvis de ikke giver faglig mening. Denne beslutning gælder også ved indlæggelse og udskrivelse fra sygehus.
  • Endelig har du mulighed for at oprette et behandlingstestamente, hvor du beslutter, at – såfremt du skulle blive ude af stand til at tage stilling selv (hvilket jo typisk er, hvis du bliver dement) – så har du på forhånd fravalgt genoplivningsforsøg ved hjertestop og livsforlængende behandling i øvrigt. Behandlingstestamentet kan findes og udfyldes på sundhed.dk. Det kræver blot anvendelse af dit Nem-ID. Behandlingstestamentet gælder kun, hvis man er varigt inhabil.

Baseret på: ”Vejledning om genoplivning og fravalg af genoplivningsforsøg”. Kilde: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2019/9934

Videnskab og undersøgelser

Klar til samtalen har ikke været et videnskabeligt projekt, men alligevel baserer det sig på en del videnskabelige og andre undersøgelser.

En del af dem har vi omtalt i et særnummer af Fagligt Nyt i maj 2019 om behandling og pleje ved livets afslutning.

Værktøj til samtalen om den sidste tid: Klar til at tage samtalen

Samtaleguiden “Klar til at tage samtalen” er udviklet til at understøtte sundhedsprofessionelles samtaler med patienter om livets afslutning.

Materialet baserer sig på forskning og klinisk erfaring og er udviklet af Heidi Bergenholtz, klinisk sygeplejespecialist og postdoc, Holbæk Sygehus og REHPA, og Ove Gaardboe, overlæge og chefkonsulent, Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Guiden består af et lommekort og en uddybende pjece.

Klar til samtalen under coronaepidemien

I forlængelse af projekt Klar til samtalen ønsker Dansk Selskab for Patientsikkerhed at understøtte, at sygehuse og kommuner i så høj grad som muligt afklarer patienternes ønsker til behandlingsniveauet, hvis de skulle blive smittet med coronavirus. Og at de opbygger ensartede systemer til at vurdere, hvilken behandling der skal tilbydes COVID-19-patienter.

Praktisk jura om fravalg af genoplivning

De to vejledninger om henholdsvis fravalg af livsforlængende behandling og om genoplivning og fravalg af genoplivningsforsøg kan være svære at læse.

I forbindelse med projekt Klar til samtalen har PS! udarbejdet to korte beskrivelser af reglerne omkring fravalg af genoplivningsforsøg.

En til læger og en til plejepersonale. Dokumenterne gælder både sygehuse og kommuner.

Praktisk jura for læger: Fravalg af genoplivningsforsøg (PDF)

Praktisk jura for plejepersonale: Fravalg af genoplivning (PDF)

Omtale

Klar til samtalen er blevet omtalt i flere medier, ligesom vi selv og samarbejdspartnerne har bragt flere artikler. Her er et udvalg af medieomtaler og debatindlæg:

Hvis flere tager snakken, inden det er for sent, slipper mange ældre for at dø i en sygehusseng, DR.dk, 28. december 2022

Mindre overbehandling kræver dialog om døden, P1 Morgen, 25. november 2022 (01:50:36)

Den svære samtale er blevet en topprioritet for sundhedspersonale, Fagbladet FOA, 10. november 2022

Man kan godt få lov til at dø i fred og ro i Danmark, Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen, september 2022

Samtalen om døden er for alvor rykket ind på plejehjemmene i Aalborg, Kommunal Sundhed, 19. maj 2022

Initiativ vinder ny pris, Skive Folkeblad, 25. april 2022

Enig dommerkomité: Projekt Livets Afslutning vinder Den Gyldne Tråd 2022, Kommunal Sundhed, 20. april 2022

Inddragelse af borgere og pårørende ved livets afslutning vinder prisen for Årets Borgerinddragende Initiativ 2022, Danske Regioner, 24. marts 2022

Læger er blevet bedre til at tale om døden, Ugeskrift for læger, 21. februar 2022

91-årige Ellen Wichmann vil have ret til at dø i fred og får opbakning af sit barnebarn: »Hvis min mormor får et hjertestop, skal vi respektere, at hun ikke vil genoplives«, Jyllands-Posten og JP Viborg, 12. februar 2022

Overlæge: Vi er godt i gang med samtalen om døden, Altinget, 18. januar 2022

Vil man undgå livsforlængende behandling, skal man handle, mens man kan, Kristeligt Dagblad, 10. december 2021

Fravalg af genoplivningsforsøg, Månedstidsskriftet.dk, september 2021

Vi skal turde tale om døden, Jammerbugtposten, 16. juni 2021

Klar til samtalen om den sidste tid, Ergoterapeuten, 4. juni 2021

Ekspertråd for genoplivning: Vi har overset menneskeretten til at dø, Medicinsk Tidsskrift, 19. april 2021

Svækkede ældre skal genoplives trods deres eget ønske, Kristeligt Dagblad, 13. marts 2021

Din konkrete guide til samtalen om livets afslutning, Hjerteforeningen, 26. februar 2021

Chefkonsulent: Papiret i skuffen er ikke nok, hvis Mona vil undgå livforlængende behandling, debatindlæg i Altinget, 23. februar 2021

Chefkonsulent: Der er brug for en her-og-nu-løsning i reglerne for fravalg af genoplivning, debatindlæg i Altinget, 8. februar 2021

Plejepersonalet i Thisted Kommune vil blive bedre til at tage samtalen om den sidste tid, Viden på tværs, 11. januar 2021

Debat: Grethe kan ikke sige nej til genoplivning, Avisen Danmark, 31. oktober 2020

Der er mange gode grunde til, at vi skal tale mere om døden – også sundhedsøkonomiske, Ugeskriftet, 26. oktober 2020

Sundhedsvæsenet skal blive bedre til samtalen om den sidste tid. Det giver bedre livskvalitet og understøtter patientens eget valg, debatindlæg i Kristeligt Dagblad, 29. september 2020

Frederikshavn-læger gør noget særligt ved samtalen om døden, Dagens Medicin, 5. juni 2020

Har du spurgt, hvor din patient helst vil dø?, Dagens Medicin, 5. juni 2020

Solsidecentret Nibe lykkes med at opfylde beboernes ønsker for den sidste tid, Kommunal Sundhed, 4. juni 2020

Har du spurgt, hvor en borger helst vil dø?, Kommunal Sundhed, 4. juni 2020

No. 1 — Den svære samtale, Sygeplejersken Podcast, 15. november 2019

Temanummer: Den værdige død, Sygeplejersken 1019 (13), 15. november 2019

Her taler de ældre om døden: ‘Man vil ikke ende som en anden grøntsag’, DR, 17. oktober 2019

Temanummer: Tal om døden, Danske Kommuner 2019 (nr. 17), 10. oktober 2019

Nye anbefalinger gør det nemmere at tale om den sidste tid, Fagbladet FOA, 15. juli 2019

Om den sidste tid, TV 2/Bornholm, 21. juni 2019

Tal med din gamle mor om, at hun skal dø, Berlingske, 9. juni 2019

»Der skal bare en samtale til«, Ugeskrift for Læger, 27. maj 2019

Læge ignorerede Sørens mors sidste ønske: ‘Så respektløst’, B.T., 27. maj 2019

Podcast #28: Døden er da noget, vi taler om, Sundhedskommunikation, 4. april 2019

#TagSamtalen

Ove Gaardboe

Chefkonsulent, overlæge / Senior Advisor, Med.Sc.D.

Klar til samtalen om livets afslutning, behandlingsloft, overbehandling, fravalgsjura, patienten bestemmer

T

(+45) 21259242

Læs mere her